Svanemærkede og AllergyCertified produkterSvanen er Nordisk Ministerråds miljømærke for produkter, der ikke er fødevarer - de såkaldte non-food produkter fx shampoo, kosmetik, papir og elektronik. Svanemærket viser, at varerne er blandt de mindst miljøbelastende i den pågældende varegruppe. Mærket sætter grænser for udledning af giftige stoffer og for indholdet af uønskede stoffer i varen.
AllergyCertified er en international certificeringsorganisation grundlagt i Danmark. De er medlemmer af European Society of Contact Dermatitis, hvilket betyder adgang til den seneste forskning indenfor hudallergi, parfume, konserveringsmidler og andre problematiske stoffer. Deres advisory board består af specialister inden for allergi. For at et produkt kan opnå at blive AllergyCertified, har deres toksikologer nøje gennemgået alle ingredienser.